Rødbede-is med choko-rug-drys

100 g sukker
4 dl rødbedejuice
Revet skal og saft af ½ øko-citron
1 dåse kondenseret mælk, 397 g
250 g græsk yoghurt 2%
100 g mørkt fuldkornsrugbrød
75 g mørk chokolade

Bring sukker og 1 dl rød-bedesaft i kog og kog, til sukkeret er opløst.
Tilsæt resten af rødebede-saften og bland med citronskal og -saft samt kondenseret mælk og yoghurt.
Rør det hele godt sammen og frys cremen i en ismaskine til fast, men cremet konsistens.
Alternativt kan du sætte cremen i fryseren og fryse den ind under jævnlig omrøring.
Smuldr rugbrødet og vend det i smeltet chokolade.
Bred det ud på et stykke bagepapir og lad det hvile køligt, til chokoladen er stivnet.
Kugl isen op og drys med smuldret chokorug-crunch og pynt evt. med skovsyre.

Energi pr. person: 341 kcal.
Fordelt på: Protein 10%, kulhydrat 70%, fedt 20%