Chokolademousse

6 pers.


200 g mørk chokolade
4 æggeblommer
3 æggehvider
45 g sukker
3 dl piskefløde
evt. bær eller anden pynt

Tag gerne æg ud af køleskabet i god tid så de bliver stuetemperatur.
Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen. Lad det stå og køle lidt af imens du laver resten klar.
Pisk æggehvider stive.
I den største skål piskes æggeblommer og sukker lyst og luftigt.
I en tredje skål piskes piskefløde til en let flødeskum.
Hæld den smeltede chokolade stille og roligt i skålen med de piskede æggeblommer under omrøring.
Bland så de stivpiskede æggehvider i. 
Vend til sidst flødeskummet forsigtigt i blandingen.
Fordel nu chokolademoussen i portionsglas eller på lagkage.
Køl af minimum 2 timer. Gerne længere.
Pynt eventuelt med flødeskum, bær eller andet på toppen.