5 økologiske appelsiner
440 g sukker
vand
salt
70 % chokolade
sukker
Dag 1: Vask appelsinerne grundigt. Tag forsigtigt skallen af, ved at skære fire snit, så hver appelsin giver fire bådformede stykker. Skrab noget af det hvide af, hvis laget er meget tykt.
Skær appelsinskallerne i ca 5 mm tykke strimler, og kog dem i fem minutter i 1 liter vand tilsat en knsp salt. Gentag dette.
Kog 4 dl vand og 200 g sukker sammen til en sirup. Kom appelsinskallerne i den kogende sirup, sluk for komfuret, og lad dem stå tildækket i et døgn.
Dag 2-5: Tag appelsinskallerne op med en hulske. Tilsæt 60 g sukker til siruppen, og bring den i kog igen. Kom appelsinskallerne i, og lad dem stå tildækket til den efterfølgende dag. Gentag dette 3 gange. Den sidste dag tages appelsinskallerne op, og lægges til tørre ved stuetemperatur i 1 døgn.
Dag 6: Overtræk skallerne med chokolade, vend dem i sukker eller kom dem i en tætsluttende beholder som de er. Holdbarheden er god.
Tip:
Man kunne skære appelsinskallen i facon, fx hjerter, sætte dem på en tandstik og dyppe dem i chokolade.
Tip: De små stykker appelsinskal kan hakkes fint og blandes med den resterende chokolade og støbes til chokolade.
Tip: Den 'brugte' sirup kan bruges til at bage muffins af. Måske også til kaffe.
![]() |
Tip: Man kan også bruge hvid chokolade og komme noget lakrids på. Det skal dog være mere end et drys, for at man kan smage lakridsen. Hvid chokolade flyder noget tyndere end mørk.
Tip: De syltede appelsinskallerne i sig selv er lidt bitre, hvilket bestemt ikke gør noget, når de overtrækkes med chokolade eller bruges i en kage. Hvis man ønsker dem mindre bitre, anbefales det at sylte hele skiver af appelsinen i stedet for at fjerne alt det hvide. Husk at fjerne kernerne.
Tip: De syltede appelsinskallerne i sig selv er lidt bitre, hvilket bestemt ikke gør noget, når de overtrækkes med chokolade eller bruges i en kage. Hvis man ønsker dem mindre bitre, anbefales det at sylte hele skiver af appelsinen i stedet for at fjerne alt det hvide. Husk at fjerne kernerne.