Ebbas vanilleparfait med karamelsovs

ca. 10 pers.

8 æggeblommer
150 g flormelis
1 l piskefløde
1 stang vanille
Pynt:
100-150 g små makroner
50-100 g smuttede mandler
Karamelsovs:
5-6 spsk sukker
4-5 spsk vand
2,5-4 dl piskefløde

Rør æggeblommer godt med flormelis. Flæk vanillestangen, skrab kornene omhyggeligt ud og bland dem i æggemassen. Pisk fløden til ikke for hårdt skum og vend det i æggene. Dæk skålen med folie og stil den i fryser. Skrab den frosne is af skålens suder hvert 20. minut og rør isen godt igennem. Rør isen igennem for sidste gang efter 1-1:30 time. Hæld den i en stor sandkageform på 2 liter eller to mindre forme. Dæk formen med folie og frys 3-4 timer.
Knus makronerne, snit de smuttede mandler på langs og rist dem let på en tør pande til de er gyldne.
Karamelsovs:
Drys sukker på en tør pande og smelt det ved ikke for stærk varme. Rør ikke i sukkeret før det er lysebrunt i kanten og begynder at bruse. Tilsæt vand og rør godt rundt til vand og sukker har blandet sig. Sluk for panden og hæld karamellen i en skål, når den er lidt afkølet. Pisk fløde og stil den koldt. Bland karamel i flødeskum lige før servering.
Tag isen op af fryseren 15 min før anretning og stil den i køleskab.
Skær isen i skiver, vend dem i knuste makroner og drys lidt ristede mandler på hver skive og tryk dem lidt ned i isen. Anret på serveringsfad  til omgående servering og giv karamelsovs til.

Variation:
Chokoladeparfait: Æggesnapsen tilsættes 100 g smeltet, let kølet chokolade. Vanille udelades. Vend flødeskum i.
Server med varm eller kold chokoladesovs