4 pers.
1,5 dl vand
90 g grødris, ca. 1¼ dl)
0,5 l mælk
Risalamande:
50 g smuttede mandler
korn fra 1 vaniljestang eller 1-2 tsk vaniljepulver
1 spsk sukker
0,25 dl piskefløde
Kirsebærsauce:
1 glas søde syltede kirsebær, ca. 370 g
1 spsk sukker
½ spsk majsstivelse
Bring vand og ris i kog i en tykbundet gryde. Kog risene ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min.
Tilsæt mælk og bring grøden i kog ved kraftig varme og under omrøring.
Skru ned til svag varme, rør i gryden i ca. 1 min og læg låg på. Kog i ca. 40 min - rør af og til. Stil grøden tildækket på køl til den er kold - gerne til næste dag.
Risalamande:
Tag en mandel fra og hak resten.
Rør risengrød, vaniljekorn, sukker og de hakkede mandler sammen.
Pisk fløden til et let skum og vend ca. 1/3 af flødeskummet sammen med risengrøden. Fortsæt herefter med forsigtigt af vende resten af flødeskummet i grøden sammen med den hele mandel
Smag risalamanden til og stil den tildækket i køleskabet til servering.
Kirsebærsauce:
Tag 1 dl kirsebærsaft fra til jævning.
Kom bær, resten af saften (ca. 4 dl) og sukker i en gryde og bring det i kog.
Rør en jævning af den ene dl saft og majsstivelse. Kog kirsebærsaucen ved svag varme i ca. 3 min. - rør af og til. Smag kirsebærsaucen til.