4 pers
2 dl havregryn
3 dl kærnemælk
1 dl hvedemel
1 tsk honning, 10 g
1 tsk groft salt, 8 g
1 tsk bagepulver, 2 g
2 tsk fintrevet citronskal
2 store æg
25 g smør til stegning
stikkelsbærkompot
ribssirup
Bland havregryn, kærnemælk, hvedemel, honning, salt, bagepulver og revet citronskal sammen i en skål. Lad det trække min et kvarter - gerne længere, så havregrynene blødes godt ud. Pisk herefter æggene let og bland dem i dejen, der nu skal være som lind havregrød. Smelt halvdelen af smørret i en pande, ca. 21 cm i diameter, og kom halvdelen af dejen heri - ca. 2,75 dl. Pandekagen skal have ca. 5 min. på hver side ved jævn varme. Vær forsigtig, når den skal vendes. Gentag med det sidste smør og dej.
Servering: del hver panekage i 4 og portionsanret to stykker havrepandekage med et lag lun stikkelsbærkompot imellem. Dryp generøst den lune ribssirup over, pynt med ribsklaser og server straks.
Stil resten af kompotten og siruppen på bordet, så hver enkelt kan justere den syrlige kompot med den søde sirup til sin egen smag.
Tips:
Ud over dessert er pandekagerne også gode til brunch med fx sirup.